Workshops

– med fokus på de

samfundsspirituelle processer

Sorte skyer overalt

Når vi kaster et blik ud over den aktuelle politisk-økonomisk-sociale og klimamæssige situation her i verden ser vi sorte skyer trække op over hele linien. 
Vi kan ikke længere læne os tilbage og overlade samfundet til politikere, økonomer, diverse ledere og samfundsinstitutionerne i al almindelighed. Hverken journalister eller andet ”godtfolk” i mainstream medier har sans for de spirituelle, dybere sammenhænge, som binder mennesker og samfund sammen.
Vi helt almindelige samfundsborgere må derfor mande os op og påtage os et samfundsspirituelt ansvar

Evolutionær vækst for alle under eet

At være samfundspirituel vil sige at have sit primære fokus på alt det, som befordrer evolutionær vækst for alle mennesker under eet.
Den dybere mening med tilværelsen kræver nu af hver enkelt menneskeindivid her på jordkloden, at der bliver taget et kollektivt ansvar for hele jordkloden, for hele menneskeheden. Et kollektivt ansvar fra den enkelte og ud til alle andre, men på en sådan måde, at ansvaret udspringer af forståelsen af, at vi alle er på en evige, evolutionære rejse, hvor der er forskellige stadier i denne rejse, og hvor nogen er nået længere end andre i forståelsen af, hvad denne rejse indebærer. Og hvor det at være nået længere end andre også indebærer, at ”de moralsk stærkere skuldre” må være parat til at løfte større byrder end dem, der lige er begyndt i første klasse.

At heale den kollektive krop

At heale det enkelte individ tager selvfølgelig udgangspunkt i det enkelte menneske. For at befordre en evolutionær vækst for alle mennesker må man tage udgangspunkt i ”den kollektive krop”, altså det energifelt som udgøres af samtlige mennesker på vor jordklode. Dette energifelt – denne kollektive krop – svarer til en vis grad til det, som den schweiziske psykiater Carl Gustav Jung kaldte for det kollektivt ubevidste. 
Ved at kombinere moderne fysik med en dybdepsykologisk forståelse af, hvad det vil sige at være menneske og ved samtidig at indse, at menneskeheden er på en evig evolutionær rejse gennem tid og rum, opstår den samfundspirituelle tilgang til ”den kollektive krop”. Når vi så også inddrager det særligt ”integrale” perspektiv, som tænkeren Ken Wilber har skabt og hertil tilføjer et drys teosofi begynder vi at se konturerne af den arbejdsmodel, som det samfundspirituelle har at byde på.
Jeg mener, at vi skal lære os at være samfundsspirituelle.

En dybere mening

Hvis du selv mener, at der er en dybere mening med tilværelsen, det der med ”at der er mere mellem himmel og jord end som så”, ja, så er du en af dem jeg henvender mig til.