Akupunktur eller Zhen-Jiu, som det hedder på kinesisk, har sine rødder i det gamle Kina og har i særlig grad rod i traditionel kinesisk medicin.
Mens vestlig lægevidenskab især bygger på det, der kan måles og vejes (blodprøver, røntgenbilleder o.s.v.) er akupunktur og traditionel kinesisk medicin først og fremmest en erfaringvidenskab med en 3000 årig historie. Erfaringen, som danner grundlaget for akupunkturbehandlingen, er systematiseret i begreber som Yin og Yang, meridiansystemet, de 5 elementer, qi (“energi”), xue (“blod”), shen (“sjæl”), yin-ye (“kropsvæsker”) og zang-fu (de indre organer som hjerte, lever ,nyrer, lunge, milt m.m.).
Disse begreber er funktionelle begreber i den forstand, at der herved beskrives, hvordan kroppen fungerer i forskellige sammenhænge. Ved hjælp af ganske fine forandringer i bl.a. pulskvalitet og tungens udseende kan de ovenfor anførte begreber vurderes og kan herefter være med til at danne grundlag for akupunkturbehandling af sygdom/ubalance.
Tungens rolle
I traditionel kinesisk medicin (TKM eller TCM), som akupunktur er en væsentlig del af, siges det at de indre organer afspejler sig på tungen. Og man behøver ikke se mange tunger, førend man finder ud af, hvor forskelligartet en tunge kan se ud. Der findes både gule, grønne, røde og sorte tunger for blot at nævne enkelte variationer.
Pulsens rolle
Med hensyn til pulsen: I TCM er der beskrevet mere end 20 forskellige pulskvaliteter. Man interesserer sig ikke alene for om pulsen er langsom, hurtig eller uregelmæssig, men også for om den er overfladisk, dyb, glat som en perle eller spændt som en violinstreng m.v.
Akupunktur og Taoisme
TCM – og hermed også akupunktur – er nært forbundet med en af Kinas store filosofier:
taoisme. Taoisme kommer af TAO, som betyder vej. Den vej hvorpå ting bevæger sig eller den måde, tingene hviler i sig selv på. Man kan ogås sige, at TAO betyder naturens orden, altså den vej, der er afstukket for universet, den måde universet arbejder på. Eller – og det er på en vis måde det samme – den måde krop/psyke arbejder eller fungerer på. For i taoistisk forstand er kroppen – mikrokosmos – og universet – makrokosmos – en slags spejlbillede af hinanden. Sundhed betyder da her at være i balance såvel indadtil i kroppen som udadtil i forhold til det omgivende miljø. Og her skal miljø forstås i bredest mulige forstand.
Taoisme – og hermed også akupunktur – handler meget om at være tæt på naturen eller
måske snarere at være i naturen. D.v.s. at forstå naturen ud fra naturens egne forudsætninger. Så når akupunktøren skal “være tæt” på menneskenaturen eller kroppen, så gøres dette ved at registrere kroppen med dens egne barometre som f.eks. puls og tunge.
Yin og yang
Taoisme handler dernæst om at være i balance. Sygdom betyder kun, at der er indtrådt en ubalance i krop/psyke eller “kinesisk udtrykt”: yin og yang er ikke i ligevægt. Yin og yang er to principper eller kræfter, som altid er i modsætning til hinanden, men som samtidig også er afhængige af hinanden og faktisk begge har rod i hinanden.
I det sunde menneske er yin og yang i balance.
Helhed
Og endelig handler taoisme og akupunktur om helhed. De enkelte dele – arme, ben, krop, hoved, de indre organer o.s.v. kan umiddelbart opfattes som enkeltdele; men i denne sammenhæng behandles de som dele af en helhed. Sygdom i et enkelt organ eller område er et udtryk for hele kroppens ubalance.