At behandle har til formål at styrke krop og psyke hos klienten. Der er to grundkomponenter i enhver behandlingssituation:
1) Det som vedrører, hvad klienten selv kan gøre (selvhealing).
2) Det som vedrører hvad behandleren kan gøre.
Ad 1) Der er mange niveauer og mange måder, hvorpå klienten kan udøve selvhealing.
Det kan indbefatte alt fra meditation, bøn, selvransagelse, forskellige former for visualisering og positive programmeringer til yoga, tai chi, diverse øvelser, konditionstræning o.lign. til tiltag omkring kost, vitaminer mineraler m.m. Hvad der er formålstjenligt for klienten at gøre i den konkrete behandlingssituation afhænger af det, som skal behandles og af klientens personlige forudsætninger.
Ad 2) Der er to niveauer, som en behandler kan arbejde på:
Der er dels selve den terapiform som udøves (i mit tilfælde: sundhedsrådgivning – akupunktur – spirituel kropspsykoterapi – MIT). Og dels er der den grundtone, hvormed en behandler omgås sin klient. Der kan være et meget stort element af healing i den måde en behandler håndterer sin klient på.
For mig er det vigtigt at støtte klienten i sin proces, der hvor han eller hun er lige nu, om det så er et rent fysisk symptom, der skal behandles eller der er brug for at finde den overordnede psyko- spirituelle synsvinkel. Sagt på en anden måde: jeg ser det som min opgave at støtte klienten i at udøve selvhealing, at støtte klienten i at opleve i stigende grad selv at kunne være kilde til egen sundhed. Det er et must for mig at respektere min klient 100%. Enhver behandlingssituation må nødvendigvis tage udgangspunkt i klientens virkelighed. Jeg kan med min faglige ekspertise være sundhedsrådgiver for min klient.
Det er min erfaring, at såvel psykisk som fysisk helbredelse fremmes af en psykospirituel forståelse. Ligesåvel som det er lettere for en person at forstå sin sygdom og at få gjort noget ved den – måske ligefrem at blive helbredt – når han/hun indser det psykosomatiske element. Det er ligeledes min erfaring, at såvel akupunktur, psykoterapi, multi-inkarnations-terapi m. m. giver bedre effekt, når personen samtidig arbejder med sit liv. Samtidig anerkender jeg, at der – ind i mellem – findes behandlingssituationer, hvor de psykospirituelle aspekter spiller en underordnet rolle eller knapt nok findes.