Der kan i enhver sygdom indgå et element af noget:
1) genetisk
2) miljømæssigt, herunder livsstil, samt kostmæssige og forureningsmæssige aspekter
3) psykosomatisk, følelser, tanker, beslutninger som påvirker kroppen uhensigtsmæssigt.
4) psykospirituelt, det i personens liv som giver dyb mening. Dette “noget som giver dyb mening” må nødvendigvis altid defineres ud fra den enkeltes liv.
1) DET GENETISKE
Det genetiske eller arvelige aspekt af sundhed /sygdom har i kendt historisk tid været noget, mennesket måtte tåle og kun i mindre grad kunne ændre på. I vor tid med genteknologi og hele den moderne medicinske know-how flyttes der i den grad grænsepæle for, hvad der er muligt.
Denne nye højteknologiske tilstand på sundhedsområdet udgør et must for en filosofisk-metafysisk-spirituel nyorientering i væsentlige dele af samfundet, hvis disse nye muligheder skal vendes til succes for alle parter.
De arbejdsredskaber jeg benytter mig af, lægger ikke umiddelbart op til at gribe radikalt ind i en arvelig tilstand hos en klient. Men miraklernes tid er stadig ikke slut. Hvis en person går dybt nok i sit ønske – eller krav – om forvandling, ja, så sætter kun fantasien grænser for, hvad der er muligt. Når andre muligheder slipper op, vil min måde at håndtere sygdom på kunne bidrage til at lindre arvelig sygdom eller ubalance.
2) DET MILJØMÆSSIGE
Enhver person er i en eller anden udstrækning et produkt af det sted, hvor han/ hun har levet. Samfund, nærmiljø, omgivelser, forældre og den familie, som personen er vokset op hos. Et produkt af den eller de historier som var – ofte uskrevne – love i lige netop den familie og det samfund, hvor personen har været under sit hidtige liv. Et resultat af indlærte vaner og tankesæt. Herunder hører også den ernæring personen har fået.
Den forureningsmæssige påvirkning, som vi alle i vor tid i forskellig udstræknng udsættes for, vil ofte kunne spille en væsentlig rolle for opståen af sygdom.
3) DET PSYKOSOMATISKE
Psykosomatisk: Psyke og soma er græske ord og betyder h.h.v. sjæl og krop. Psykosomatisk vil altså sige, at der er et samspil mellem sjæl, sind, bevidsthed eller hvad vi nu vælger at kalde det – og så kroppen.
I praksis bruges ordet psykosomatisk til at fortælle, at psyken gør kroppen syg eller ubalanceret eller at psyken på en eller anden måde – hensigtsmæssigt eller uhensigtsmæssigt – påvirker soma eller krop.
Vi blir blussende røde i kinderne, når vi bliver flove. Hjertet banker hurtigere i brystet når vi forelsket første gang ser på den udkårne eller vi tisser i bukserne af skræk.
Eller også så pådrager vi os “et eller andet” såsom en allergi, en ledegigt, en migræne eller en cancer fordi der var noget ” vi ikke magtede at se på og som vi blot fejede ind under gulvtæppet”, noget vi gemte bort et eller andet sted i kroppen.
4) DET PSYKOSPIRITUELLE
Psykospirituel er først og fremmest lig med at “livet giver mening”, at opleve psykisk at der er en spirituel eller åndelig sammenhæng i ens liv og at det har en eller anden grad af påvirkning af ens psyke.
I den enkeltes liv vil der kunne optræde forskellige niveauer af det som “giver livet mening” eller som giver meningsfuldhed.
For nogen er det familien, det at have en partner og måske også at have børn, som er det, som i overvejende grad giver en følelse af “mening”. For andre er det arbejdet. Karrieren. Det kan også være diverse fritidsbeskæftigelser. For mange findes der ikke nogen “dybere mening”. Meningen med livet er de enkeltstående elementer i et liv: “familien”, “arbejdet”, “fritiden” osv. Meningen er en fritsvævende størrelse, som ikke evner at binde alle ingredienser i den pågældendes liv sammen til et sammenhængende meningsfyldt kludetæppe.
For atter andre vil det som “giver livet mening” ofte betyde, at der er en tro på “en højere styrelse”, at “der er mere mellem himmel og jord end som så” for at nævne nogen typiske talemåder. For nogen betyder det en tro eller en vished om tidligere liv og liv efter døden. For nogen er der tale om en udefinerbar indre vished om at “der er noget”, en form for mening med livet som blot ikke er defineret præcist ud. For nogen vil deres “barnetro” være det jeg her prøver at indkredse med ordet psykospirituel.
Nogen – måske er det stadig et mindretal, men dog et voksende antal – vil opleve et liv, som giver mening på et dybt eksistentielt plan. Det mærkes ” helt ind til marven eller helt ind til benet”, at her leves der et meningsfyldt liv, livets kludetæppe af alle mulige aktiviteter hænger virkeligt helt sammen og giver en følelse af dyb mening og et kropsligt velvære.
Når livssituationer kaster os ud i en stor eller lille eksistenskrise er der forskel på karakteren af det beredskab, som den enkelte person magter at møde krisen med. Det er min påstand, at jo dybere et menneske er indforlevet i sin meningsfuldhed, desto bedre vil det lykkes at håndtere en hvilken som helst livkrise. Når livskriser eller diverse livsvanskeligheder bliver for uoverskuelige eller kvæler det i ens liv, som giver mening, så kan dette være årsag til fysisk eller psykisk sygdom. Det som vi ikke kan klare at se i øjnene, vælger vi ofte at “feje ind under gulvtæppet” for nu at sige det på den måde. At feje ind under gulvtæppet vil sige at gemme i kroppen energien af det, som vi ikke magter at håndtere i vort liv. En ikke løst livssituation som på denne måde sætter sig i kroppen, vil ganske ofte kunne være årsag eller medårsag til mange fysiske og psykiske ubalancer eller egentlige sygdomme.
SJÆL:
Dit åndelige fokuspunkt, det sted du kan få inspiration til det som dit liv handler om. For mig er sjæl ikke nødvendigvis at udtale sig om et ikke-fysisk aspekt, liv efter døden eller tidligere liv. For mig er sjæl et godt ord til at rette sin opmærksomhed ind på overordnede spirituelle intentioner.
EGO:
At være egocentreret eller at se tingene ud fra vort ego er ikke nødvendigvis uheldigt. Egoet er den bevidsthedsstruktur, som gør det muligt for os at fokusere på de best mulige overlevelsesstrategier.
Mennesket er et multidimensionelt, spirituelt væsen, som har valgt at leve i en fysisk krop – for nu at citere mig selv (Et liv i Hjertet). Der er visse regler for at overleve – og helst overleve godt – som fysisk væsen i vort moderne højteknologiske samfund . Her kan egoet støtte sjælen i at håndtere livet på det fysiske plan bedst muligt. Det handler om at sætte grænser – grænser for sig selv og grænser for de andre. Når egoet ikke sætter passende grænser for sig selv, så bliver vi for egoistiske, for begærlige, ønsker for meget magt, træder på de andre osv. Når vi ikke sætter grænser for de andre, så bliver vi underkuede, afmægtige og ikke i stand til at sætte kursen for et godt liv i harmoni med os selv og omgivelserne.
Et hensigtsmæssigt ego er det ego, som accepterer at være kusk, når vi skal transportere os selv gennem livet fra den ene oplevelse til den næste. En kusk gør ikke andet end at parere ordre, når ordregiveren – sjælen, det sted i os som bærer den dybeste meningsfuldhed – når ordregiveren oplyser kusken om adressen for den næste oplevelse. Og at parere ordre vil for kusken – egoet – sige, at holde tømmerne og anspore hestene, som er spændt for kareten (=kroppen), så vi netop ankommer på den rette adresse. Desuden påhviler det kusken – egoet – at sørge for at heste og karet (vor krop og fysiske kraft) hele tiden er velplejede og veltrimmede.
HØJERE SELV:
Højere Selv og sjæl er – for mig – stort set det samme. I multi-inkarnations-terapi anvender vi begrebet Højere Selv som udtryk for den dybe, indre visdomskilde, som guider os gennem en MIT session, og som er vort indre anker, det noget hvormed vi er i stand til ankre os ind til meningsfuldheden i vort liv. Det som i sidste instans gør os i stand til at sætte kursen for et godt liv.